Der blev ikke hevet mange point hjem til de syd- og sønderjyske hold i fodbold i dag. I Esbjerg tabte nedrykkerne mod oprykkerne fra Thisted 1-2. Det er den anden kamp i streg, de taber.
Med nederlaget i dag ender Esbjerg på en skuffende syvendeplads med seks point.
På førstepladsen ligger Vejle, men klubben må alligevel være skuffet efter søndagens 2-2-resultat ude mod Skive, hvilket var Vejles første pointtab.
Det gik ikke bedre i Fredericia, hvor hjemmeholdet tabte 1-2 til gæsterne fra Roskilde.