Ud med klassisk undervisning i fag som dansk, engelsk og matematik, og ind med projekt efter projekt. Sådan lyder mantraet på Signaturskolen afdeling Kvaglund i Esbjerg fra august næste år. Det betyder ikke, at fagene bliver droppet, men at skolens elever skal arbejde med fagene koncentreret i projekter.
Lærere og pædagoger er ved at lære om, hvordan man underviser med projekter i stedet for den klassiske tavleundervisning. LEAPS hedder den ny undervisningsform.
Det bliver en rigtig stor omvæltning for eleverne
- Min gruppe arbejder med noget bæredygtig energi, hvor vi prøver at gøre det mere indbydende for eleverne på deres eget plan, siger Jonas Kristensen, som er lærer i Esbjerg.
I undervisningen med LEAPS skal eleverne arbejde med konkrete projekter, hvor der indgår elementer fra forskellige fag. Det vil sige, at hvis eleverne arbejder med bæredygtig energi, så kan de for eksempel lære om matematik, fysik og geografi med bund i praktisk eksempler fra virkeligheden. Det kan for eksempel foregå ved at elever skal udregne, hvor meget vind end vindmølle producerer under givne forhold.
- Det kommer til at blive en stor omvæltning for lærerne og en rigtig stor omvæltning for eleverne, siger Daniel Hald, Afdelingsleder, Signaturskolen afdeling Kvaglund.
Den ny undervisningsform vil gøre skolen mere attraktiv for eleverne. Det betyder, at skolen ikke skal miste flere etnisk danske elever og dygtige ikke-etnisk danske elever.
LEAPS
I dag er 61 procent af Signaturskolen afdeling Kvaglunds elever tosprogede, og det bekymrer skolen, fordi det er med til at etnisk danske familier vælger skolen fra. Den problemstilling er ikke unik for Esbjerg, men Esbjerg Kommune prøver nu at gøre noget ved det. Derfor skal 0.,1., 4. og 7. klasse næste år i gang med LEAPS.
Den nye undervisningsform LEAPS støttes af en række fonde, deriblandt Bitten & Mads Clausens Fond. Der er foreløbig to LEAPS-skoler i Danmark. Den anden er i Sønderborg. Det er fondenes ønske, at systemet med tiden bliver landsdækkende.
