Play

Forældre fik frataget muligheden for at passe kræftsyg søn - nu er der nyt i sagen

Jan og Rikke Vestergaard fra Ribe har længe kæmpet med Esbjerg Kommune for deres ret til tabt arbejdsfortjeneste, så de kan passe deres kræftsyge søn Johannes. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter igennem længere tid at have kæmpet med Esbjerg Kommune om retten til at gå hjemme og passe deres kræftsyge søn, har Jan og Rikke Vestergaard nu fået genbevilget løbende tabt arbejdsfortjeneste.

Det er ikke meget, man kan nå på 15 minutter. Det er omtrent den tid, det tager at varme en frysepizza eller at krydse Storebæltsbroen i bil.

15 minutter var også længden af det møde med Esbjerg Kommune, hvor Jan og Rikke Vestergaard fra Ribe efter længere tids hård kamp fik genbevilget tabt arbejdsfortjeneste, så den ene dem kan gå hjemme og passe deres leukæmiramte søn Johannes på ni år.

- Begrundelsen, de kom med, er, at sagen ikke har været belyst tilstrækkeligt. Så de har trods alt selv undret sig over, de har lavet en afgørelse på et kræftramt barn uden at spørge en læge til råds, fortæller Jan Vestergaard.

Børnecancerfonden giver kræftsyge børn en SuperSnøre, som skal hjælpe med at sætte ord på og forstå behandlingsforløbet ved hjælp af farvestrålende Superperler. Johannes Dall Vestergaard ses her med sin SuperSnøre, som han er lidt bagud med at få sat perler på. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Det er lidt over en måned siden, at vi på TV SYD første gang kunne fortælle om familien Vestergaard. Dengang havde Esbjerg Kommune netop truffet afgørelse om, at familien skulle fratages løbende tabt arbejdsfortjeneste, og at begge forældre skulle starte arbejde på fuld tid.

Og selvom det føles ambivalent, at deres langvarige og hårde kamp med kommunen blev afsluttet på et kvarter, så er lettelsen stor. 

- For mig giver det ro. Ro i min krop. Ro i mit sind. Ro til min familie, siger Rikke Dall Vestergaard.

En større tendens

Selvom familien nu er nået i mål med deres egen sag, så sidder de alligevel tilbage med en følelse af, at systemet alt for ofte svigter i den her type sager.

- I sådan en kamp her der står man med alle parader nede, fuldstændig nøgen foran systemet og rækker hånden ud for at bede om hjælp, siger Jan Vestergaard og fortsætter:

- Det gør man ikke for at snyde systemet for penge. Man gør det, fordi man står midt i sit livs krise, og man har behov for hjælp til at komme igennem det.

Da Johannes Dall Vestergaard i 2022 fik konstateret akut leukæmi, stod hans forældre pludselig midt i deres livs værste mareridt. I starten stod både hospitalet og kommunen klar med hjælp og støtte til familien, men for kommunens vedkommende ændrede det sig hurtigt. Foto: Privatfoto

Jan Vestergaard lagde en video på sin Facebook i rent arrigskab over kommunens oprindelige afgørelse om at fratage dem muligheden for at passe Johannes.

En video der har fået mere end 150.000 visninger, og som har kastet mange henvendelser af sig fra familier i lignende situationer.

- Jeg er helt overvældet over, hvor mange der kæmper en kamp for at få lov til at passe deres børn på handicapområdet. Jeg er dybt frustreret over det. Jeg kan godt forstå, at der er mange ting, der skal tages højde for, men det gør ondt helt ned i maven og ind i hjertet, siger Rikke Dall Vestergaard.

Familien er da også langt fra den eneste, der har måttet kæmpe for deres rettigheder hos Esbjerg Kommune.

Kigger man man tallene efter, så har de på sager om tabt arbejdsfortjeneste en omgørelsesprocent på 60,5. Det betyder, at kommunen blot får medhold i fire ud af ti afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste, som havner hos Ankestyrelsen.

Formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, Jakob Lykke (S) erkender, at tallene er alarmerende.

- Vi er oprigtigt politisk bekymrede for det. Derfor har vi besluttet at sætte en handleplan i gang, som skal kulegrave området, så vi kan få belyst den her meget komplekse problemstilling, siger han.

Jakob Lykke (S), der er formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, understreger, at problemerne skyldes en meget kompleks lovgivning, og at der ikke er nogen medarbejdere i forvaltningen, der bevidst træffer forkerte afgørelser. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Tid til at fokusere på børnene

Forældrene vil ikke lægge skjul på, at det har kostet en del på samværet i familien, at de har skulle bruge så mange kræfter på at argumentere med kommunen.

Særligt er det gået ud over Johannes' to søstre, som i forvejen kom en smule i anden række, da deres bror fik konstateret kræft.

- Det piller ved min forståelse af at være en god mor, fordi mine kræfter har ligget et andet sted, end hvor jeg gerne vil have, det skal ligge, fortæller Rikke Dall Vestergaard.

Efter at have fået genbevilget den løbende tabt arbejdsfortjeneste, som familien i forvejen har været berettiget til i over et år, skal fokus nu igen rettes tilbage på familielivet. Foto: Privatfoto

Men med den nye afgørelse fra kommunen er der nu igen tid til at have fokus på det vigtigste.

-  Når man er i en situation som vores, så søger man al form for normalitet i en hverdag, så forhåbentlig betyder beslutningen, at vi kan komme med til gymnastikopvisninger igen og få tid til at lege og tegne med ungerne, siger Jan Vestergaard. 

Oplevelse plager cheftræner en uge efter: - Jeg synes, det var en lortefredag

Sønderjyske er på træningslejr frem til den 2. februar. tvSyd er med frem til og med den 28. januar. Foto: Daniel Just Schram, tvSyd
Udgivet

Sønderjyske tog fredag på træningslejr, som begyndte med en let træning. Cheftræner Thomas Nørgaard tænker stadig på sidste uge, hvor holdet havde det alt andet end nemt.

Sønderjyske tabte sidste fredag en træningskamp mod Hillerød 3-1. Selvom det 'bare' var en test og skete for nu mere end en uge siden, så tænker cheftræner Thomas Nørgaard fortsat på sit holds præstation.

- Jeg synes, det var en lortefredag. Jeg har ikke sluppet den hundrede procent endnu, fordi det var en af de meget få gange i mine to år her, hvor jeg ikke brød mig om det, jeg så fra vores fodboldhold, siger han fra holdets træningslejr i Spanien.

Delte skideballe ud

Sønderjyskes spillere fik det, der kan betragtes som en ordentlig skideballe i omklædningsrummet efter kampen.

Den var så stor, at vi fremmødte journalister og autografventende fans kunne høre med, selvom døre og vinduer var lukkede.

Skideballen syntes dog at være glemt udadtil for spillernes vedkommende. Træningslejren begyndte med højt humør, hvor spillerne betrådte et ægte græstæppe for første gang efter to måneder på kunstgræs.

- Jeg sagde til spillerne efterfølgende, at jeg var ligeglad med, om de var glade, uforstående, enige eller hvad de måtte være. Så længe der bare ikke var nogen, der var ligeglade, siger cheftræneren.

Thomas Nørgaard havde denne fredag en tilbagelænet funktion under træningslejrens første træningspas, der var i den lette afdeling, da hele holdet stod op klokken fire om morgenen i kursen mod Albir på den spanske østkyst.

Sønderjyske er på træningslejr frem til den 2. februar. tvSyd er med frem til og med den 28. januar. Foto: Daniel Just Schram, tvSyd

Han lettede selv på smilebåndet flere gange, og tankerne går derfor ikke udelukkende på den kolde lortefredag i Sønderborg.

- Vi skal huske på, at en træningskamp midt i januar måned ikke er, hvor jeg normalt deler store skideballer ud. Jeg følte dog, at det var på sin plads i fredags, siger Thomas Nørgaard.

Sønderjyske tester kampformen imod Bayern Münchens U-23 hold og den svenske klub GAIS henholdsvis den 27. januar og den 1. februar. tvSyd liveblogger førstnævnte opgør.

Turen går retur til Haderslev den 2. februar.

Fire personer måtte på sygehuset efter maskine kortsluttede

Det var her på Vejlevej i Give, at branden opstod. Foto: Skråfoto/Dataforsyningen
M
Udgivet

Tidlig lørdag morgen kortsluttede en maskine på en fabrik i Give. Flere ansatte bekæmpede hurtigt den brand der opstod, men måtte sammen med en brandmand forbi sygehuset.

Tidligt lørdag morgen løb anmeldelsen om brand hos Give-virksomheden Welpaint ind.

- Der skete en kortslutning i en maskine, som gik i brand, fortæller vagt hos Sydøstjyllands Politi, Morten Jessen.

Branden blev dog hurtigt håndteret af medarbejdere på stedet, hvorfor det ikke blev mere omfattende.

- De ansatte reagerede ansvarsfuldt og resolut, og fik slukket branden. Det var deres skyld, at det ikke blev mere omfattende, fortæller Per Hartvig, Head of Business Unit hos Welcon.

Dog opstod der en kraftig røgudvikling, som følge af kortslutningen, og den sendte de heroiske medarbejdere samt én brandmand til sygehuset.

- Der var tre ansatte og én brandmand, der måtte til rutinetjek på sygehuset, da der opstod kraftig røgudvikling og der var metalstøv i luften, forklarer vagtchefen.

Ifølge Per Hartvig har medarbejderne det godt og er ikke kommet noget til.

- Vi må finde en god måde at anerkende dem for deres indsats på, fortæller han.

Der skete ikke skade på byggeri heller.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com