Forhøjet risiko for uhelbredelig sygdom, hvis du er fra Esbjerg, Varde eller Fanø

Ny undersøgelse kortlægger mulig sammenhæng mellem opvækststed og sygdommen sclerose.

Sig mig hvor du er vokset op, og jeg skal sige dig, om du får sclerose.

Har du boet i Esbjerg-, Varde-området eller på Fanø som 15-årig, har du øget risiko for, at din krop udvikler sclerose.

Omvendt har du bedre udsigt end befolkningens gennemsnit til at slippe for sygdommen, hvis du som 15-årig boede i området fra Horsens nedover Juelsminde-halvøen til trekantområdet.   

I de røde områder er der større risiko for at udvikle sclerose, hvis du boede der som 15-årig, viser ny rapport. Omvendt er risikoen mindre i de grønne områder. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.
I de røde områder er der større risiko for at udvikle sclerose, hvis du boede der som 15-årig, viser ny rapport. Omvendt er risikoen mindre i de grønne områder. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

18 procent større risiko

Så simpelt er det selvfølgelig ikke med den alvorlige sygdom, som nedbryder nervecellerne i centralnervesystemet og blandt andet medfører træthed, usikker balance, nedsat kraft i arme og ben og føleforstyrrelser i dele af kroppen.

Men en ny kortlægning fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at mennesker, som er født og opvokset i nogle områder i Danmark i gennemsnit har 18 procent større risiko for at udvikle sygdommen, end folk fra andre egne.

Formålet har været at afprøve en teori om, at det især er i barndommen eller ungdommen, at man eksponeres for noget, som øger risikoen for senere i livet at få sclerose. 

- Hvad det så er, det ved vi ikke, men denne undersøgelse kan hjælpe os med at finde det næste skridt i vores vej gennem sclerosens mørke, siger direktør Klaus Høm, Scleroseforeningen, til TV SYD.

To ud af tre er kvinder

16.000 danskere lever med sclerose, og hvert år kommer cirka 650 nye til.

To ud af tre er kvinder, oftest i 20-40-års alderen, og i forhold til indbyggertallet har danskerne den tredje højeste forekomst af sygdommen i verden.

Hvorfor ved ingen, men arv og miljø menes at spille en rolle.

- Vores undersøgelser tyder på, at der kunne være noget i nærmiljøet. Det kunne for eksempel være livsstil, forurening eller drikkevandets kvalitet, siger Kristine Bihrmann, der er postdoc på Statens Institut for Folkesundhed.

Sådan har de gjort