Forstærkning til Ribe-Esbjerg

En af landets fem bedste venstrefløjsspiller, Jeppe Riber, har netop skrevet kontrakt med Ribe-Esbjerg HH og starter på holdet til næste sæson.

Jeppe Riber kommer fra Skjern Håndbold, hvor han har spillet de seneste ni år. Han har spillet 171 kampe for førsteholdet og været på A-landsholdet to gange, oplyser klubbens hjemmeside.

Han bor i Esbjerg med kæresten Rikke Zachariasen, der spiller tophåndbold for Team Esbjerg. Jeppe har fået sin håndboldopdragelse i SGI og har spillet for Team Esbjerg inden han kom til Skjern.