Fortsat undersøgelse af sømands drukning ombord på eget skib

De hollandske myndigheders undersøgelse af omstændighederne ved en 25-årig filippinsk sømands drukning ombord på sandsugerenScelveringhe fortsætter søndag i Esbjerg.

Drukneulykken skete fredag aften i internationalt farvand i Nordsøen ud for Esbjerg. Derfor er det de hollandske myndigheder, der undersøger ulykken ombord på den hollandske sandsuger, der nu ligger i Esbjerg Trafikhavn.

Sømanden er efter de foreløbige oplysninger fredag faldet ned i en ballasttank og derefter druknet. Syd- og Sønderjyllands Politi blev alarmeret kl. 18,35. 

Den omkomne sømand arbejdede i lastrummet på den hollandske sandsuger Scelveringhe , men da de øvrige besætningsmedlemmer ikke kunne finde ham, tog skibet kontakt til de danske myndigheder og søgte havn i Esbjerg. Her gik dykkere om bord på fartøjetog fandt liget af sømanden i en af skibets ballasttanke.

De vandfyldte tanke har til formål at afbalancere og stabilisere et skib. En sandsuger er et specialskib, der typisk bruges i forbindelse med entreprenøropgaver til havs.

- Lørdag eftermiddag ankom repræsentanter for hollandske myndigheder til Esbjerg for at deltage i undersøgelsen, som fortsætter søndag, oplyser vagtchef Ivan Gohr Jensen, Syd - og Søndrjyllands Politi, søndag morgen til TV SYD.