Fredelig start på stor rocker-sag

Ankesagen i den store rockersag i Esbjerg forløb fredeligt. Politiet var massivt til stede ved retten i Esbjerg, hvor 12 Bandidos-rockere fik prøvet deres sag.

I maj sidste år faldt der ved byretten dom i en sag, hvor 14 mænd med tilknytning til Bandidos eller til en støttegruppe alle blev dømt for vold i forbindelse med et slagsmål i Esbjergs centrum. Slagsmålet fandt sted helt tilbage i august 2011, hvor Bandidos-grupperne angreb personer fra AK 81, der er støttegruppe for Hells Angels.

14 medlemmer af Bandidos, eller af støttegrupper, blev idømt fængselsstraffe på op til et år og to måneder.

12 af de dømte har anket deres domme, og det var disse ankesager retten tog fat på i dag.