Ansatte skrev 110 siders opråb til ledelsen på udskældt skole - nu står lærere og elev frem

Flere personer med tæt tilknytning til Hansenberg Organia fortæller om en mangeårig hård ledelsesstil, der i høj grad har påvirket både ansatte og elever.
En nuværende ansat, en nuværende elev og den tidligere ansatte på Hansenberg Organia, Daniel Keller, fortæller nu uafhængigt af hinanden om, hvordan ansatte i årevis har forsøgt at råbe ledelsen op om et dårligt og belastet arbejdsmiljø.
Reaktionerne kommer på baggrund af Arbejdstilsynets fire besøg i efteråret 2024, der resulterede i et strakspåbud til afdelingen for erhvervsuddannelser på Vranderupvej 90 i Kolding. Her blev det konkluderet, at stedets 65 ansatte - hvoraf cirka 40 er undervisere - arbejder i et følelsesmæssigt belastende arbejdsmiljø.
- Personalet har råbt op i over ti år. Jeg har flere gange overvejet at sige op, fordi vi ikke blev hørt, fortæller en nuværende ansat, der ønsker at være anonym.
En nuværende elev, der også ønsker at være anonym, har samme opfattelse.
- Ledelsen får det til at lyde som om, det er lærerne, den er galt med. Det lyder som om, at de ikke kan løfte opgaven - men de får ikke ressourcerne til det.
Daniel Keller, der i perioden 2012 til 2018 var ansat som faglærer og dyrlæge på Hansenberg Organia, er heller ikke overrasket over påbuddet om det belastede arbejdsmiljø.
- Ledelsen har vidst det i mange år. Både dem på Hansenberg Organia, men også direktionen og direktør Morten Kaj Hansen. Man har ikke reageret på medarbejdere, der har råbt op, fortæller han.

110 siders opråb
I Arbejdstilsynets rapport bliver det konkluderet, at flere ansatte blandt andet har set dobbeltsyn, oplever stresssymptomer og har koncentrationsbesvær. De problemer var primært hængt op på den tidligere skolechef på Hansenberg Organia, Niels Peter Hansen, der var ansat i perioden 2011 til november 2024.
Han blev fritstillet i november 2024. Niels Peter Hansen har ikke ønsket at kommentere sagen.
Men frustrationerne hænger stadig ved de ansatte. Både den nuværende ansatte og den tidligere ansatte, Daniel Keller, mener, at direktionen og herunder direktør, Morten Kaj Hansen, burde have ageret langt tidligere, da han som direktør i 2016 blev bekendt med den tidligere skolechefs ledelsesstil.
- Han har været meget manipulerende. Og han lavede mange mundtlige aftaler, som han løb fra, fortæller den nuværende ansatte om Niels Peter Hansen.
Problematikken er også bemærket blandt eleverne.
- Vi snakker internt om, at skolen er galt på den. Og vi er trætte af, at vi ikke kan få undervisning, fordi lærerne ikke kan dække ind for hinanden. Det er også sket, at lærere har stået og grædt på gangen, fortæller den nuværende elev.
Derfor gik et stort antal nuværende og tidligere ansatte i oktober 2024 sammen om et 110 siders langt opråb, hvor de delte deres personlige oplevelser med dårligt arbejdsmiljø og dårlig ledelse fra skolechefen og direktionen.
Brevet blev sendt til Arbejdstilsynet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og bestyrelsen på Hansenberg. Sidstnævnte modtog et brev på 79 sider, da ikke alle ønskede at stå frem overfor bestyrelsen.
- Vi ville virkelig bare gerne have ordentlige forhold til de ansatte, fortæller Daniel Keller.

Alligevel frustrerer det den nuværende ansatte, at et stort, fælles brev skulle til, før direktør Morten Kaj Hansen reagerede.
- Det kunne være blevet stoppet langt før, hvis der blev handlet. Både dyrepasser-teamet, veterinærsygeplejerskerne og de staldansatte har råbt op. Arbejdsmiljørepræsentanterne har lyttet og været forstående, men hver gang blev det lukket ned af ledelsen.
Direktør havde tillid til skolechef
tvSyd har henvendt sig til direktør, Morten Kaj Hansen, for at få svar på, om han kan genkende de ansatte og elevens billede af arbejdsmiljøet på Hansenberg Organia - og om han har gjort nok for at skabe gode rammer for de ansatte.
Han oplyser i et skriftligt svar, at han ''har haft kendskab til forskellige problemstillinger på Vranderupvej i gennem årene'' og at ''det ikke er ukendt for en skole af Hansenbergs størrelse, at de fra tid til anden skal forholde sig til ting, der udfordrer dem''.
TIP OS
Har du viden om eller kendskab til situationen på Hansenberg Organia, som du mener, jeg bør kigge nærmere på? Så kontakt mig på mano@tvsyd.dk.
Derudover skriver han, at han indtil efteråret 2024 - hvor opråbet fra de mange nuværende og tidligere ansatte kom - havde tillid til den daværende skolechef Niels Peter Hansen. Det 110 siders lange brev gav dog et nyt syn på sagen, mener han.
Slutteligt påpeger Morten Kaj Hansen, at han beklager, at de står i denne situation, hvor det fortsat påvirker nogle af skolens medarbejdere og elever. Ifølge ham forsøger ledelsen at løse situationen bedst muligt med de tillidsvalgte medarbejdere.
Derfor er kaotiske Vejle Boldklub et godt køb lige netop nu

Vejle Boldklub har overvintret på sidstepladsen i Superligaen med seks point ud af 17 kampe og har lige fyret træneren og sportschefen inden forårssæsonen.
Krisen kradser i Nørreskoven i Vejle efter en kaotisk halvdel af sæsonen.
Den dårligste sæsonstart i Superligaen nogensinde, en sidsteplads, to gange trænerskifte i indeværende sæson og en fyring af sportschefen kort inden forårspremieren.
Spørgsmålet er nu, om VB's hoser overhovedet er grønne i en sådan grad, at en potentiel ny køber kan se en god forretning i klubben.
Dét spørgsmål har tvSyd stillet Kenneth Cortsen, der er sportsøkonom og ph.d. hos professionshøjskolen, UCN.
VB er nemlig til salg - det har klubbens administrerende direktør, Henrik Tønder, så sent som søndag gentaget.

Og måske er klubbens nuværende situation netop det, der gør den attraktiv.
- Det ville være mere fornuftigt at købe VB nu, end hvis de lå i toppen af superligaen, siger Kenneth Cortsen.
Der kan der være et uudnyttet potentiale
Kenneth Cortsen, sportsøkonom og ph.d., professionshøjskolen UCN
Situationen sender signaler
Klubben er lige nu ejet af den moldoviske forretningsmand, Andrej Zolotko, der har aktiemajoriteten.
De dårlige takter i Nørreskoven kan være med til at understrege, at det kunne være en god "investerings-case".
- Der ligger nogle signaler i, at det har været en karrusel på trænerposten, og at de ligger og sumper rundt nede, hvor det ikke er rart at være i superligaen. Det viser, at der kan ligge et uudnyttet potentiale, for som investor tænker man altid, at man kan gå ind og gøre noget bedre.

Det handler alt sammen om at højne klubbens niveau fra det tidspunkt, man køber den, til man sælger den.
- En klub på VB's niveau vil jo være relativ billig set i forhold til andre steder, hvor man kan købe sig ind i fodboldeuropa. Hvis man er dygtig til at hæve klubben og rammer gode kanaler i forhold til spillerudvikling og -salg, så er det en af de attraktive indtægtsstrømme.
Fyring på fyring
I september 2024 valgte VB klubbens cheftræner, Ivan Prelec, at stoppe samarbejdet efter rekorddårlig sæsonstart. Mihai Teja overtog trænerposten.
31. januar 2025 fyrede VB klubbens sportschef, 39-årige Marius Nicolae, der kom til klubben i 2021. Administrerende direktør Henrik Tønder har overtaget det sportslige ansvar.
9. februar 2025 fyrede VB så træner Mihai Teja efter blot otte kampe på fem måneder. Steffen Kielstrup har sammen med Johnny Mølby overtaget træneransvaret.
Spillerhandler klinger i kassen
Uanset om man køber VB på et tidspunkt, hvor prisen måske ikke er høj, ville det så være muligt at få tjent sin investering hjem?
- Det kan man, hvis man gør det godt over tid og afhængig af, hvad man putter i klubben. Det er ikke kun kroner og ører, det er også kulturel kapital og viden, siger Kenneth Cortsen.
Klubber tjener ifølge ham penge på flere forskellige måder. Blandt andet tv-penge, som er langt højere i superligaen end i 1. division. Derudover kommer der indtægter fra billetsalg, merchandise og kommercielle partnerskaber.
Men dér, hvor der virkelig er penge at hente hjem, er i transfermarkedet, hvor der bliver handlet spillere. Kan man udvikle en billig spiller og sælge vedkommende dyrere, så klinger det ifølge Kenneth Cortsen i kassen.
- Problematikken i Superligaen har været, at der siden 90'erne har været masser af kapitaltilførsel, men investeringerne er reaktionære og ikke proaktive. Fordi man hele tiden har skullet tilføre ny kapital for at dække over en drift, der ikke har været bæredygtig over tid.
Kulturelle og/eller økonomiske interesser
Kenneth Cortsen fortæller, at der både kan være kulturelle og økonomiske interesser i en investering.
En kulturel interesse kan være, at man som lokal investerer penge, fordi man har en særlig tilknytning til klubben.
En økonomisk interesse kan - som ordnet antyder - være, hvis man øjner en mulighed for at tjene penge.
Det er ikke altid, at de to interesser balancerer lige godt, siger Kenneth Cortsen.
- Vi har set grelle eksempler på, at der ikke har været balance mellem kulturelle og økonomiske interesser. Da amerikanske ejere købte Esbjerg fB, var det med alt andet, end hvad jeg ville kalde kulturel intelligens eller forståelse. Det blev noget værre rod i forhold til det danske arbejdsmarked, og hvordan man gør i en professionel fodboldklub. Resultatet blev derefter, siger han.
Medie: Salg er tæt på
Fodboldmediet bold.dk mener allerede nu at vide, at en købsaftale blot er timer eller dage væk, og at lokale investorer skulle stå på spring.
Hvem ser du som en oplagt køber?
- Folk med penge, netværk, knowhow, kulturel intelligens og forståelse for, hvordan man driver en moderne professionel fodboldklub i Skandinavien anno 2025.
Hvad vil du vurdere, at Vejle Boldklub er værd?
- Jeg ville være ked af at give et bud på, hvad VB koster. Man skal ind og kigge på, hvad andre klubber er solgt for. En klub er det værd, som markedet er villigt til at betale. Det handler om det potentiale, som folk ser. Værdiansættelserne har været meget varierende. Men det kommer også an på, om man køber 51, 70 eller 100 procent af aktierne, siger han.
VB ligger lige nu på sidstepladsen i Superligaen med seks point - ti point efter Sønderjyske, der ligger lige over nedrykningsstregen.