Genbrug bliver stadig mere populært - pengene strømmer ind i kasseapparaterne

Karen Wejse har stået bag kasseapparatet hos Folkekirkens Nødhjælp i Esbjerg i otte år. Her stiger omsætningen år efter år.

Der kommer flere og flere kunder i genbrugsbutikkerne landet over, og det betyder, at salget kun går en vej, og det er op.

Sådan lyder det også i Esbjerg, hvor omsætningen er steget i alle de år, Karen Wejse har været med.


- Jeg kan huske, da jeg startede her, hvis vi solgte for 1000 kroner, om dagen, så synes vi, at det var virkelig en god dag. Men nu skal vi i hvert fald op på det dobbelte, nej, nej, det passer ikke, nærmest fire tusinde, før vi synes at det er rimeligt.

Genbrugstøj er en af de varer, der er blevet mere attraktivt.
Genbrugstøj er en af de varer, der er blevet mere attraktivt.

Over 50 millioner

I alt solgte de 6 syd og sønderjyske butikker for 2,9 millioner i 2022 og omsætningen på landsplan endte i 2022 på 54,5 millioner kroner. 

De er ni procent højere end den foreløbige rekord fra 2019 som var på å49,9 millioner kroner.

- Det er en god nyhed, fordi genbrug kommer så mange mennesker til gavn. Folk har mulighed for at handle billigt, samtidig med at overskuddet er med til at redde liv i verdens fattigste lande, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.


Det er især et ønske om at være mere bæredygtig, der sender flere kunder ind i butikkerne

Folkekirkens Nødhjælp donerer til katastroferamte områder i hele verden, og ser altså frem til at kunne hjælp endnu flere mennesker i fremtiden.

Folkekirkens Nødhjælp har butikker i Esbjerg, Gråsten, Kolding, Løgumkloster, Ribe og Tønder.