Glæde på Ribe Katedralskole Minister sløjfer et omstridt optagelseskrav for gymnasier

Omstridt optagelseskrav, som blokerer elever fra studiestart, sløjfes øjeblikkeligt af undervisningsminister. Det vækker glæde på Ribe Katedralskole.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil foretage et lynindgreb for at hjælpe elever, der er blevet ramt af et omstridt optagelseskrav.

Den tidligere regering indførte et krav om, at elever på prøvefri fri- og efterskoler skal bestå en optagelsesprøve for at kunne komme i gymnasiet. Uanset om eleven har bestået 9.-klasses afgangsprøve.

Eleverne skal bestå fire forskellige fag - dansk, engelsk, matematik og fysik - med point svarende som minimum til karakteren 4.

Hvis eleverne får point svarende til karakteren 2 i blot et enkelt fag, nægtes de optagelse - uden mulighed for kompensation.

Men det krav vil Pernille Rosenkrantz-Theil nu sløjfe med øjeblikkelig virkning. Selv om en planlagt evaluering af optagelsesprøven først er færdig om en måned.

- Jeg er ikke sat på jorden for at forhindre unge mennesker i at komme i gang med en uddannelse, alene fordi de har klaret optagelsesprøven dårligt i et fag, siger undervisningsministeren til Politiken.

- God ide ikke at straffe de unge

På Ribe Katedralskole hilser rektor Kristian Bennike ministerens initiativ velkommen.

- Det er en rigtig god ide at se på de vilkår, man tilbyder de unge, der har valgt at tage en 10. klasse på en prøvefri efterskole, siger han til TV SYD.

20 elever var til optagelsesprøve på Ribe Katedralskole tilbage i juni måned, fordi de havde valgt at tage en 10. klasse på en prøvefri efterskole. Her vurderede uddannelsesleder Jacob Lund Jørgensen, at 13 af de 20 elever kunne være kommet direkte ind uden prøven alene på grund af deres karaktergennemsnit. 

Det er disse unge, som nu slipper for en optagelsesprøve. 

- De unge skal ikke straffes, hvis de ellers opfylder adgangskravene med deres niende klasses afgangseksamen, siger rektor Kristian Bennike.

Reglerne er fra gymnasiereformen 2016 

Reglen, som ministeren nu ophæver kort før studiestart, er led i en større ændring i optagelseskravene fra gymnasiereformen i 2016.

Med virkning fra i år indførte reformen en fire timer lang skriftlig prøve, der blandt andet er obligatorisk for elever fra skoler, som ikke benytter prøver.

Det er uvist, hvor mange elever, der ikke klarede prøven i juni.

Men både Danske Gymnasier, Efterskoleforeningen og Dansk Friskoleforening er blevet kontaktet af fortvivlede unge, som er dumpet og ikke ved, hvad der skal ske med dem.

Foreningerne glæder sig over ministerens beslutning.

Omvendt forsvarer Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, optagelseskravet, som blev indført under tidligere børne- og undervisningsordfører Merete Riisager (LA).

Han kalder det over for Politiken "skadeligt for samfundet" at fjerne karakterkravet igen.