Grillbar-ejer træt af toiletbøvl ved vejarbejde

Vejdirektoratet er ved at udvide hovedvej 11 ved Ribe, så de har lukket en rasteplads med et offentligt toilet. Det har store konsekvenser for grillbaren lige overfor.

Nu er de mange bilister ved at omdanne kundetoilettet på Skovgrillen ved Ribe til et offentligt toilet.
Det er indehaveren Cindy Aggertoft rigtigt træt af.

Skovgrillens indehaver Cindy Aggertoft føler sig klemt mellem Vejdirektoratet og Esbjerg Kommune.
Skovgrillens indehaver Cindy Aggertoft føler sig klemt mellem Vejdirektoratet og Esbjerg Kommune.
Foto: Hans Lausten, TV SYD

- Mit toilet er forbeholdt Skovgrillens kunder - og jeg holder det pænt rent og har ingen interesse i, at det bliver brugt som offentligt WC, siger Cindy Aggertoft til TV SYD.

Selvom det er Vejdirektoratet, der lukkede toilettet sammen rastepladsen, så er det Esbjerg Kommune, der skal sætte et nyt op til de trængende bilister.  

Men nu har ejeren af grillbaren kæmpet med kommunen i et halvt år - der er stadig ikke sket noget.

Søren Heide Lambertsen, (Løsgænger), der er formand for teknik- og byggeudvalget i Esbjerg Kommune, erkender, at grillbaren burde have haft et svar for længe siden - men han kan ikke love, at kommunen vil gøre andet end at sætte et skilt op med henvisning til næste rasteplads med toilet. 

Rastepladsen med toilet bliver først genåbnet i 2023, når vejarbejdet er afsluttet.