- Kvinden var meget beruset, men stod og grinede, da slaget kom, og derfor blev min kollega noget overrasket, fortæller vagtchef Torben Møller fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.
Slaget ramte den kvindelige betjent på overlæben, men hun har dog ikke lidt større mén.
Hændelsen fandt sted kl. 04.04 natten til onsdag på torvet i Esbjerg. Patruljen var blevet tilkaldt til et husspektakel, hvor den påvirkede kvinde var oppe og skændes med en mand.