Syd- og Sønderjyllands Politi ransagede i går en villa i Esbjerg, da man havde modtaget oplysninger om, at der på stedet blev opbevaret kanonslag.
I forbindelse med ransagningen fandt politiet et større antal krysantemumbomber, nødblus og kanonslag samt forskellige våben.
Politiets efterforskning natten igennem har ført til anholdelse af en 40-årig mand fra lokalområdet.
Politiet vil i forbindelse med fremstillingen begære lukkede døre.