Han voksede op i ghettoen: - Jeg siger bare, at der også er en anden historie

Stengårdsvej i Esbjerg er ikke kun vold, våben og stoffer. Der er også en anden og mere positiv side af livet i ghettoen.

Sådan lyder det fra Mahmoud Zamzam, der er folkeskolelærer, foredragsholder og forfatter.

Han er vokset op på Stengårdsvej og bor i dag lige ved siden af i Skoleparken. 

Hans forældre bor stadig i barndomshjemmet på Stengårdsvej.

Når han læser historier om belastede boligområder i Danmark, så føler han sig ikke repræsenteret, for hans opvækst var tryg og god.

- Jeg kan kun sige, at jeg har haft en fantastisk barndom, og jeg husker ikke noget dårligt. Vi var syv børn og havde ikke så mange penge, men vi var lykkelige. Mine forældre og lærere på Bakkeskolen var superhelte, siger Mahmoud Zamzam.

Han var selv i lærerpraktik på Bakkeskolen, hvor han senere også blev lærer. Nu arbejder han på Esbjerg Ungdomsskole.

6. november udgav han bogen 'Hej du taler med Mark...moud', hvor han reflekterer over livet som andengenerationsindvandrer inklusiv hans opvækst på Stengårdsvej.

Parallelsamfund ligger i Syd- og Sønderjylland

Torsdag udgav Indenrigs- og boligministeriet dets liste over udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder.

Listen er for Syd- og Sønderjyllands vedkommende - i modsætning til resten af landet - uændret i forhold til 2021, med undtagelse af, at området Møllevangen i Vejle er kommet på den "forebyggelseslisten".

Stengårdsvej i Esbjerg har ligget på parallelsamfundslisten i over fem år, hvilket også gør det til et omdannelsesområde.

Selvom han ikke bryder sig om listerne, så accepterer han, at de bliver lavet.

- Med en liste stempler man dem, der bor i de belastede boligområder. Selvom man som beboer forsøger at gøre noget godt, så bliver man gjort opmærksom på, at det ikke er godt nok. Det er en slags selvopfyldende profeti at være på den liste, siger Mahmoud Zamzam.

Derfor er det ifølge ham vigtigt, at de bliver fulgt op af positive historier fra boligområderne.

- Statistikkerne lyver ikke, og man kan ikke benægte de dårlige historier. Jeg siger bare, at der også er en anden historie, som man bliver nødt til at fortælle, siger han.

Medierne er med til at skabe skævt billede

For ham er det vigtigt at nå ud med budskabet om, at man sagtens kan vokse op i et belastet boligområde uden at være forbryder.

- 99 procent af beboerne vil gerne bare leve helt almindelige liv. Det er 1 procent, som er bussemænd og som ødelægger det for alle andre, siger Mahmoud Zamzam.

Ifølge Mahmoud Zamzam har medierne selv været med til at tegne et skævt billede af boligområderne og gøre den til et værre sted.

Det er derfor også deres ansvar og gøre det modsatte, mener han.

- Medierne elsker de her spicy historier og vil ikke høre min måske lidt kedelige historie, hvor alt er gået godt fra start. Der skal være noget med, at man har solgt noget hash engang og så har ændret sig. Fra bandit til habit. Men jeg har aldrig været bandit og går heller ikke altid i habit - jeg er lige imellem, siger Mahmoud.