Har selv betalt for rygepauser i fem år

Landsformand Johnny Nim, Det Faglige Hus i Esbjerg, undrer sig over protesterne over, at ansatte selv skal betale for rygepauser. Det indførte Det Faglige Hus for fem år siden - og ingen har sagt op af den grund.

- Alle ved, at rygning ikke bare er skadeligt, men at rygning også har masser af menneskeliv på samvittigheden hvert eneste år, siger han. Vi har taget rygning alvorligt siden starten af 1990?erne, og vi besluttede for over cirka 5 år siden som en landets første virksomheder, at rygere selv skal betale for ekstra-pauserne, når de skal ud for at få sig en smøg,

Ingen har sagt op

Der er ca. 300 ansatte i fagforeninger og a-kasse under Det Faglige Hus. Ikke en eneste har sagt op, efter at rygerne selv skal betale for deres pauser. Derimod har flere taget mod tilbuddet om rygestop-kurser.

Det er faktisk tyve år siden, at Det Faglige Hus indførte rygeforbud inden døre, som en af de første virksomheder.

Fyringsgrund

Allerede dengang ønskede Det Faglige Hus at beskytte ikke-rygere - og forhenværende rygerre - fra generne fra tobakken.

Det udløser en alvorlig henstilling og senere en skriftlig advarsel, hvis en medarbejder føler sig hævet over et generelt forbud om at ryge inden døre.

Det samme gælder ved indtagelse af alkohol, der kun må indtages på arbejdspladsen ved sjældne lejligheder. Disse skal være aftalt i forvejen og finde sted ved fyraftenstid.

Ikke puritanske

- Vi er slet ikke puritanske, og vi respekterer samtlige ansatte, rygere og som ikke-rygere, skal jeg hilse at sige.

- Men i det daglige skal vi som arbejdsgivere overholde en masse regler fra Arbejdstilsynet, så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og se begrebet sundhed i et helhedsperspektiv? spørger Johnny Nim.

Undrede sig højlydt

- Desuden var der flere ikke-rygere, som højlydt undrede sig over, at rygerne bare kunne tage ekstra pauser, som det passede dem.

Forstår ikke debat

Dansk Told og Skatteforbund har protesteret mod, at ansatte i Skat København selv skal betale for deres pauser.

Det udløste onsdag heftig debat i mange medier. En debat, som Johnny Nim ikke for står.

- Forbundet bør tænke mere langsigtet, fordi ordningen kan være med til at forlænge medlemmernes liv, noterer han.