Henrik Vallø bliver løsgænger i Esbjerg Byråd

Intern strid blandt de konservative i Esbjerg får Henrik Vallø til at blive løsgænger i Esbjerg Byråd. Partiet har vraget Henrik Vallø som kandidat til kommunalvalget næste efterår.

- Jeg er meget skuffet. Jeg får det først at vide i en pressemeddelelse tirsdag. Jeg har ikke selv fået besked om, at jeg er vraget. Jeg melder mig ud af af partiet med øjeblikkelig virkning. Jeg kan ikke andet, når partiet vrager mig inden opstillingsmødet, siger Henrik Vallø til TV SYD.

Han meddelte allerede tirsdag eftermiddag borgmester Johnny Søtrup (V), at Det Konservative Folkeparti ikke længere var repræsenteret i byrådet, da Henrik Vallø fortsætter som løsgænger. 

Henrik Vallø er 64 år, tidligere politikommissær og nuværende formand for socialudvalget i Esbjerg byråd, hvor han også sidder i økonomiudvalget.

Oprindeligt blev Henrik Vallø valgt ind i byrådet for Venstre - men forlod dem efter interne uoversstemmelser til fordel for De Konservative. 

Udmeldeldelsen af De Konservative kommer som reaktion på, at Henrik Vallø end ikke er nævnt på den liste, som den lokale partiforening foreslår valgt som  byrådskandidater på et opstillingsmøde lørdag.

- Jeg har ikke haft tid til at tænke over, hvad der skal ske efter denne byrådsperiode, når jeg jeg står uden parti. Det må jeg se på senere, hvis jeg ikke bare vælger at stoppe i politik. Det vil dog ærgre mig, da jeg befinder mig godt med arbejdet i byrådet, siger Henrik Vallø.

Vælgerforeningen vil på opstillingsmødet lørdag anbefale May-Britt Andrea Andersen, 34 år og bosat i Ribe, som ny spidskandidat. Hun er  uddannet folkeskolelærer og arbejder som socialpædagog.

Det Konservative Folkeparti i Esbjerg Kommune vil på opstillingsmødet lørdag anbefale May-Britt Andrea Andersen, 34 år og bosat i Ribe, som ny spidskandidat.
Det Konservative Folkeparti i Esbjerg Kommune vil på opstillingsmødet lørdag anbefale May-Britt Andrea Andersen, 34 år og bosat i Ribe, som ny spidskandidat.

  - Listen med vores indstilling til på lørdag afspejler de personer, som vælgerforeningens bestyrelse har tillid t il , siger Margrethe Dorthea Skovgaard, der er formand for Det Konservative Folkeparti i Esbjerg Kommune, der ellers ikke vil udtale sig om kandidatvalget før opstillingsmødet på lørdag og henviser til bestyrelsens pressemeddelelse.

"Det er med stor beklagelse, at beslutningen er truffet, og det har ikke været nogen nem beslutning. Men bestyrelsen vurderer, at Det Konservative Folkeparti i Esbjerg Kommune vil være bedst tjent med en ny start med en ny kandidat", lyder det fra bestyrelsen i en pressemeddelelse om opstillingslisten.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.