Her lænser en tyv kreditkort for over 28.000 kr.

To gæster fik stjålet deres kreditkort på en restauration i Torvegade i Esbjerg tilbage i november. Nu offentliggør politiet foto af en mand, som misbrugte de to kort og hævede 28.000 kr. på dem.

Tyveriet skete lørdag den 23. november. Kortene blev efterfølgende brugt i hæveautomater i to pengeinstitutter på Torvet i Esbjerg. I alt blev trukket over 28.000 kr. fra de to konti.

Manden beskrives som 20-30 år og almindelig af bygning og mørkhåret. På billederne ses han iført mørke bukser, hvid eller ternet skjorte med en hvis t-shirt under og en sort blazer.

Lokal politiet i Esbjerg er meget interesseret i at vide, hvem manden er. Oplysninger som altid på telefon 1-1-4.