TV der bevæger dig

Hit med jeres øl!

To mænd gjorde sig i lørdag aften til røvere, da de med trussel om vold tvang to andre mænd til at udlevere en kasse danske pilsnere.

To unge mænd gjorde sig lørdag til røvere for en kasse øl

En mand på 18 år og en mand på 26 år truede lørdag aften med en flaske og en kniv to mænd til at udlevere en kasse øl.

Det skete på Præstebakken i Esbjerg ved halv syv-tiden lørdag aften.

De to mænd kom gående på gaden med en kasse øl, da de blev truet til at udlevere den.

De to røvere bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør.