Husk nu at få lys på cyklen i den mørke tid

Efterårets mørke er over os. Det betyder, at der morgen og aften er mange cyklister på vejene, mens det er mørkt - og lys på cyklen kan gøre forskel på liv og død. Torsdag eftermiddag var det nær gået galt for en mørk cyklist.

Torsdag var Årets Refleksdag, hvor der landet over blev uddelt reflekser og slået på tromme for at blive set i trafikken, når det er mørkt.

Det budskab havde ikke nået en cyklist, der torsdag eftermiddag kørte på en mørk landevej uden lys foran på cyklen. Derfor var en modkørende biklist uden chance for at se cyklisten, der blev snittet, da den modkørende overhalede en anden bil. 

Som Syd- og Sønderjyllands Politi skriver på Twitter, slap cyklisten på mirakuløs vis fra det ublide møde med mindre skader.

Og derfor lyder opfordringen endnu en gang: Husk nu at tjekke lygter inden cykelturen - og ikke mindst at tænde dem!

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.