TV der bevæger dig

Hvem savner tre Shetlandsponyer?

I tre uger har tre Shetlandsponyer har midlertidigt husly hos en venlig borger i Gredsted. Men politiet vil gerne vide, hvem der ejer de tre ponyer.

Hvem kender disse Shetlandsponyer? Det vil politiet i Esbjerg gerne vide. (Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi)

Den 8. juli - altså for snart tre uger siden - kom de tre shetlandsponyer travende på Kongeåvej i Gredsted ved Gredstedbro. Det drejer sig om to brogede hingste og en broget hoppe.

De er venlige og menneskevante, men ingen af dem havde grimer på.

En venlig lokal borger forbarmede sig over de tre ponyer. Men både borgeren og politiet vil gerne høre fra ejeren eller fra nogen, der ved, hvem ejeren er.