Hvor er der en voksen?: - Vores børn kan ikke vente længere

En guldsjus og gule oplukkere, serveret på en sølvbakke, skal være med til at minde de nye byrådspolitikere i Esbjerg om, at de kan gøre en positiv forskel i børns liv.

Der mangler flere synlige hænder i daginstitutionerne.

Det er ikke noget nyt budskab, men det var alligevel det, forældrebevægelsen, #HvorErDerEnVoksen Esbjerg/omegn var troppet op til rådhuset i Esbjerg med.

- Børnene kan ikke bruge deres egen stemme, så vi taler for dem. Vi vil gerne fortælle det nye byråd, at de kan gøre en positiv forskel for vores børn, siger Line Grønfeldt Olsen, der er tovholder for #HvorErDerEnVoksen Esbjerg/omegn.

Minimumsnormeringer i børnehøjde

En af de ting, som forældrebevægelsen især mener er vigtige, det er, at der bliver indført minimumsnormeringer i børnehøjde i daginstitutionerne.

Det de mener er, at der ikke bare skal findes mere personale på papiret, men at der kommer flere synlige voksne i daginstitutionerne.

- Vi hører historier om det pædagogiske personale, der står selv med 30 børn, og det mener vi ikke er holdbart, siger Line Grønfeldt Olsen.

Hun peger på, at det især er i ydertimerne - altså tidlig morgen og ud på eftermiddagen - at der mangler personale.

- Det er et kæmpe problem, for det er netop i ydertimerne, at vores børn er sårbare. Det er i det tidsrum, at de skal have mest omsorg og tryghed, siger tovholderen.

Gule gaver

Forældrebevægelsen mødte ikke tomhændede op på rådhuset.

Med sig havde de breve til alle politikerne, der lykønskede dem, men også mindede dem om, at der er brug for mere pædagogisk personale i daginstitutionerne.

SuperHelteDrik
Foto: #HvorErDerEnVoksen

De var serveret på en sølvbakke med gule oplukkere og en guldsjus, som de havde valgt at kalde for en SuperHelteDrik.

Derudover fik borgmesteren og Udvalget for Skole & Børn bogen 'Virkelighedens Dagtilbud 2.0'.

Børnene skal prioriteres

#HvorErDerEnVoksen håber, at Esbjerg vil gå foran, og fremover vil være børnenes by.

Line Grønfeldt Olsen fortæller, at hun tidligere har været i dialog med borgmesteren, men ofte oplever, at en af undskyldningerne for at der ikke bliver gjort mere, er at minimumsnormeringer i daginstitutioner vil koste på velfærdsfronten på andre områder.

Hun mener dog, at det er vigtigt at finde ud af, hvad der i stedet kan nedprioriteres udenfor velfærdsområdet.

- Daginstitutionerne kan i hvert fald ikke vente - vores børn kan ikke vente længere, siger hun.