Tusindvis af hjerner venter i en kælder

Esbjerg-læge er leder af samlingen. Han håber, at der kan komme gang i forskningen af hjernerne for at finde ny forståelse af sygdomme.

- Det er nu ikke fordi, vi holder stedet hemmeligt, men du må gerne lade være med filme skiltet her, siger lederen af Hjernesamlingen, Esbjerg-lægen Martin Wirenfeldt Nielsen, mens han åbner døren og fortsætter:

quote

Det er som en gave med en sløjfe omkring

Martin Wirenfeldt Nielsen, overlæge, Esbjerg

- Her hører hjernesamlingen til. 

Lysstofrørene tænder, men lyset hernede i kælderen under SDU - Syddansk universitet - i Odense er nu stadig lidt dystert. Men det passer til stedet, for historien med de 9.479 menneskehjerner er også ret dyster. Set med nutidens øjne. 

Et lille udpluk af de 9.479 plastikspande med hjerner i.
Et lille udpluk af de 9.479 plastikspande med hjerner i.
Foto: Finn Grahndin, Tvsyd

Gravfred 

Han tager fat i et håndsving og drejer rundt. En lang reolsektion bevæger sig til den ene side og afslører en hel gang fyldt med hvide spande med numre på. 

Indholdet er formalin. Og selvfølgelig nok så vigtigt: En hjerne. Eller dele af en hjerne. 

- Må vi se ned i spandene? 

- Nej. Jeg plejer at sammenligne det med en tur på en kirkegård. Selv om vi ved, at der ligger kister der, så kigger vi ikke ind i dem, siger Martin Wirenfeldt Nielsen. 

En anden moral - dengang

Gravfreden bliver altså fastholdt. I hvert fald for folk udefra. For det er nemlig et stort ønske, at hjernerne kan bruges til forskning. 

Men inden da. Lad os kigge tilbage på Hjernesamlingens start på Aarhus Universitet i 1945. Her begyndte man nemlig at tage hjernerne fra døde psykiatriske patienter. Ofte uden samtykke. 

- Det var en anden tid dengang, og det var set med datidens øjne ikke uetisk at opmagasinere hjernerne uden at spørge om lov. Sådan er det selvfølgelig ikke i dag, men nu har vi fået en unik mulighed for at forske i de mange hjerner, siger Martin Wirenfeldt Nielsen.

Lægerne har været grundige med at beskrive den enkelte patients sygdomme - og efterfølgende den enkelte patients hjerne.
Lægerne har været grundige med at beskrive den enkelte patients sygdomme - og efterfølgende den enkelte patients hjerne.

CNN 

Verdens måske største hjernesamling har tidligere påkaldt sig stor opmærksomhed i Danmark. Især da man var tæt på at opgive den, fordi den skulle flyttes til sygehuset Skejby i Aarhus. Hvor der ikke var plads til den. Og derfor blev den flyttet til SDU i Odense.  

Nu har den også fået international opmærksomhed. Det amerikanske tv-selskab CNN har været på besøg og filmet de mange plastikspande. Og interviewet Martin Wirenfeldt Nielsen. 

- De oprettede et helt studie hernede i kælderen, siger han med et stort smil. 

Læs her CNNs artikel om Hjernesamlingen (på engelsk). 

Hjerner på lager 

Men tilbage til starten. Det nys oprettede medicinsk fakultet havde i 1945 plukket stjerneforskeren Lárus Einarson til at være Danmarks første professor i anatomi.

Samme år blev en ny ledende overlæge ved navn Erik Strömgren ansat på det psykiatriske hospital i Risskov kun et (langt) stenkast fra Aarhus Universitet. Ligesom Lárus Einarson havde Erik Strömgren en stor interesse i hjerner. Sammen fik de den lyse idé. 

- De sagde simpelthen til hinanden: Der er meget, vi ikke ved, men som læger måske om mange år vil kunne finde ud af, så lad os bevare hjernerne for fremtiden, fortæller Martin Wirenfeldt Nielsen. 

Hjernerne kan måske give os mulighed for at finde frem til bedre behandlinger af psykiske sygdomme, mener Martin Wirenfeldt Nielsen.
Hjernerne kan måske give os mulighed for at finde frem til bedre behandlinger af psykiske sygdomme, mener Martin Wirenfeldt Nielsen.
Foto: Finn Grahndin, Tvsyd

En gave med sløjfe på

Så nu står de 9.479 hjerner i hvide plastikbøtter i en kælder under SDU i Odense. Klar til at blive forsket i. 

- Det er som en gave med en sløjfe omkring. En gave som vi nu håber at kunne pakke langsomt op, siger lederen af Hjernesamlingen. 

Men det kræver penge at forske. Og Martin Wirenfeldt Nilesen ved godt, at det ikke bliver nemt. Eller hurtigt. Heller ikke for internationale forskere der ellers har et godt øje til verdens største samling af hjerner. 

Læs her artikel om Hjernesamlingen i forbindelse med dens 75 års jubilæum. 

Voldsomme bivirkninger

- Udfordringen er, at alle journaler er skrevet med blyant eller på skrivemaskine og ikke digitalt. Det gør det langt vanskeligere at søge efter mønstre indenfor de forskellige sygdomme. Og så er det hele skrevet på dansk, så det kræver danske medhjælpere, siger Martin Wirenfeldt Nielsen. 

Han håber dog. Og har netop modtaget 48.000 kr. Ikke meget, men nok til at etablere en start.      

- Vi har brug for forskning i psykiske sygdomme, fordi mange af de medicinske behandlinger, vi har i dag, har ubehagelige bivirkninger for patienterne, siger Esbjerg-lægen.