I Esbjerg tøver de med at opkræve penge for parkering

Selvom kommunerne kan tjene penge på p-afgifter, så har flertallet af kommuner i TV SYDs sendeområde valgt, at det skal være gratis. Det gælder også i landets femtestørste by. Her frygter politikerne, at betaling vil skræmme folk væk.

I Esbjerg er det gratis at parkere på kommunes p-pladser.

Politikerne tøver nemlig med at opkræve betaling, da de frygter, det vil skræmme folk væk. 

quote

Vi får nogle advarselslamper fra vores handelsliv, der frygter en skæv konkurrence i forhold til de andre handelsmekkaer i vores kommune, og det er noget, vi skal tage seriøst som lokalpolitiker.

Anders Kronborg, fmd., Teknik & Byggeudvalget, (S), Esbjerg

- Vi får nogle advarselslamper fra vores handelsliv, der frygter en skæv konkurrence i forhold til de andre handelsmekkaer i vores kommune, og det er noget, vi skal tage seriøst som lokalpolitiker, siger Anders Kronborg.

Selv de private parkeringspladser i det nye indkøbscenter Broen er gratis.

- Der er fri parkering i hele byen, derfor har vi valgt at udvide den gratis parkering til fire timer, siger Janni Baslund Dam, centerchef, Broen Shoppingcenter i Esbjerg.

I Horsens til gengæld, der ruller pengene lystigt ind på kommunens konto, hver gang kunderne besøger midtbyen i bil. 3,1 million kroner skæpper betalingsautomaterne i kommunekassen om året. 

Samlet set tjener de fire kommuner, der opkræver p-afgifter, Horsens, Vejle, Fredericia og Kolding, 14 millioner kroner på betalingsautomaterne om året.

Penge, der blandt andet bliver brugt på nye parkeringspladser.

I områdets største by, Esbjerg, bliver det skatteyderne, der skal betale hele regningen, når kommunen snart går i gang med at bygge et nyt p-hus med 400 parkeringspladser midt i Esbjerg centrum.

quote

Vi synes, det er en kommunal opgave at tilvejebringe parkeringspladser for de borgere, der frekventerer midtbyen, og det er ganske rimeligt, at det sker for kommunale kroner.

Poul Jensen, fmd., Esbjerg City 

- Vi har jo nogle meget store indkøbscentre i vores kommune blandt andet ved Bilka-området ved Gjesing nord, så vi er simpelthen bekymrede for handelslivet i midtbyen, hvis vi indfører betaling, siger Anders Kronborg.

Derfor bliver det skatteyderne, der skal betale regningen, når kommunen snart går i gang med at bygge et nyt p-hus med to timers gratis parkering midt i Esbjerg centrum:

- Jeg synes ikke, det er urimeligt. Vi synes, det er en kommunal opgave at tilvejebringe parkeringspladser for de borgere, der frekventerer midtbyen, og det er ganske rimeligt, at det sker for kommunale kroner, mener Poul Jensen, der er formand for Esbjerg City.