Ingen sikkerhedskontrol af hestevogne, der kører turister i Vadehavet

I går omkom en fireårig dreng, da han var med sin familie på sælsafari på Vadehavet i en hestevogn. Nu viser det sig, at man er på herrens mark, når man sætter sig op i en vogn på Vadehavet trukket af heste. Der findes nemlig ingen regler for hverken vognenes stand eller sikkerheden ombord.

Forfærdelse efter ulykken på Mandø igår, hvor en fireårig dreng mistede livet i en hestevognstur henover Vadehavet.

quote

En lille dreng på 4 år... jamen, det er frygteligt, det er noget, alle frygter.

Nina Schou, pensionist

- En lille dreng på 4 år... jamen, det er frygteligt, det er noget, alle frygter, siger pensionist Nina Schou, som tirsdag var på tur til Mandø.

Også Grethe Gullack er rystet:

- Ham der ejede de der hestevogne, han ønsker dem god tur, og så sker der sådan noget. Det er jo forfærdeligt.

Hestevognen brast sammen på turen mandag formiddag, og drengen blev klemt ihjel i et område, hvor ingen styrelse stiller krav til sikkerheden.

quote

Det er lidt det vilde vesten. Folk der ønsker en forretning kan sådan set lave en forretning

Anders Kronborg, byrådsmedlem og fmd. trafiksikkerhedsudv., (S), Esbjerg Kommune

Dødsulykken skete i hestevogn, og ejeren har meddelt, han ikke længere vil køre til Mandø med heste. Der er ingen regler for at køre hestevogn i området, ingen tilladelser og ingen kontrol. Heller ikke selvom man kører med turister.

Esbjerg Kommune ser gerne en skærpelse af kravene og skal mødes med politiet og færdelsstyrelsen i september. Mødet blev aftalt efter en traktorbus i sidste måned sad fast på vej til Mandø.

Efter gårsdagens ulykke vil der både blive diskuteret regler for kørsel med traktorbusser og hestevognskørsel på mødet:

- Det er lidt det vilde vesten. Folk, der ønsker en forretning, kan sådan set lave en forretning, siger byrådsmedlem Anders Kronborg (S), der er formand for trafiksikkerhedsgruppen i Esbjerg Kommune.

Det er Naturstyrelsen, der står for dispensation til at køre i området, under dem står Kystdirektoratet for at anlægge vejen over til Mandø - og sidst står Færdselsstyrelsen for at stille krav til motordrevede køretøjer... men ikke hestevogne.

- Vi er også dybt berørte af denne her situation, og det er jo ikke første gang, vi har set ulykker i forhold til trafikken på Mandø, siger Anders Kronborg.

quote

Både hestekørsel og traktorkørsel, den skal reguleres fremadrettet, sådan vi kan mindske risikoen for at sådanne forfærdelige ulykker sker.

Anders Kronborg, byrådsmedlem og fmd. trafiksikkerhedsudv., (S), Esbjerg Kommune

Traktorbusserne her havde intet med den tragiske ulykke at gøre, men der har tidligere været hændelser på turistturene til Mandø, i 2010 døde tre i en traktorbusulykke fra et nu lukket selskab. For en måned siden sad en traktorbus fast i området, så turisterne måtte vade 1 kilometer gennem vandet.

- Det vi som kommune kan opfordre til, det er at trafikken generelt - både hestekørsel og traktorkørsel, den skal reguleres fremadrettet, sådan vi kan mindske risikoen for at sådanne forfærdelige ulykker sker, mener Anders Kronborg.

Mødet mellem Esbjerg Kommune, politiet og Færdselsstyrelsen sker den 6. september. Her vil man nu drøfte både traktor- og hestevognskørsel.