Interaktivt kort: Her skyder nye bygninger op

Kommunernes budgetter for 2017 er så småt ved at være på plads. På kortet nedenfor kan du klikke rundt læse om nogle af de ting, der er sat penge af til.

En ny skole, et nyt parkeringshus og en ny BMX-bane - projekterne er mange og favner bredt. Budgetterne for næste år er ved at falde på plads, og det betyder nye bygninger. Det er Tønder, Esbjerg og Hedensted, der har sat penge af til de tre projekter, men de er langt fra alene om at bygge nyt eller renovere bygninger, som de allerede har.

Blandet andet har Esbjerg Kommune sat 150 millioner kroner af til at bygge og renovere for i 2017. De vil blandt andet bygge et parkeringshus til 40 millioner kroner og renovere deres isstadion for 50 millioner. 

Flest penge til folkeskolen 

Et sted, hvor der vil blive brugt mange penge, er folkeskolen. Kommunerne i Syd- og Sønderjylland bruger næste år over 150 millioner kroner på at bygge nye skoler og renovere de gamle. I Tønder Kommune vil de bygge en ny skole i Skærbæk for 90 millioner kroner, fordi det er for dyrt at renovere den gamle. 

På kortet nedenfor kan du læse om udvalgte byggeprojekter, der er sat penge af til i 2017. Bevæg dig rundt på kortet og klik på de blå punkter, for at læse mere.