Ishockey: Esbjerg skal have hævn

I fredags tabte Esbjerg 4-3 til Herning i ishockey. Men søndag aften kan Esbjerg komme i finalen.

Esbjerg fører 3-2 i semifinalerne mod Herning. Hvis Esbjerg vinder aftenens kamp mod Herning, er holdet dermed i finalen.

Fredagens nederlag er glemt:

- Hvis nogen tror vi ?hænger med mulen?, så tager de fejl. Selv om vi måske ikke spillede vores bedste kamp i serien fredag aften, så har vi stadig overtaget, siger backen Jeppe Holmberg.

- Vi har spillet slutspilsishockey i næsten tre uger nu, og selv om vi prøver at præstere på topniveau hver eneste gang, så sker det, at det ikke lykkes. Så i går måtte vi finde stoltheden frem og undgå at hænge med hovedet. Nu er det bare at holde hovedet højt og være klar til søndagskampen, siger Jeppe Holmberg.

 

Esbjergs bruttomandskab:

Målmænd: Yutaka Fukufuji, Nicolaj Henriksen og Andreas Lauridsen

Backs: Kyle Wharton, Anders Krogsgaard, Rasmus Vad Christensen, Andreas Pedersen, Kasper Jensen, Jeppe Holmberg, Wade Bergman,
Shinya Yanadori, Anders Koch.

Forwards: Michael Binderup, Scott Howes, Aaron Lee, Mark Derlago,
Lasse Bang, Sune Hjulmand, Søren Nielsen, Esben Nielsen, Niklas
Andersen, Andrew Clark, Mathias Sørensen, Henrik Clausen, Christian
Wejse.