Japansk mirakelmand kommer til Esbjerg

Erfaren japaner skal i den kommende sæson vogte målet for Esbjerg Energy.

Stadion speakere over det ganske land kan godt begynde at øve sig. Når Esbjergs ishockeyhold glider på isen i den kommende sæson, så bliver det med Yukata Fukufuji i buret.

Den 31 årige japaner har senest spillet i den japanske liga, men har også spillet fire NHL kampe for Los Angeles Kings.

Den 185 cm høje og 84 kilo tunge japaner skal være erstatning for Erwin Mustukovs, der søger nye udfordringer.

Esbjerg Energys formand Christian Rølmer Christensen glæder sig over, at det er lykkedes at få lavet en aftale med den store japaner, der i øvrigt mere mundret bare bliver kaldt Fuji!