Job til provinsen kræver forberedelse

En succes.
 
Sådan betegner de statslige arbejdspladser, der er flyttet fra København til provinsen, deres udflytning. Men succesen er først kommet efter en proces, der kræver grundigt forarbejde, ekstra penge og et klart fokus på, hvilken type arbejdspladser der er egnet til flytte væk fra hovedstaden. Og flere år efter flytningen er der stadig knaster ved at have hovedsæde væk fra København.
 
Det er problemer med arbejdsløshed og faldende befolkningstal i Danmarks yderområder, der har fået politikerne til at foreslå, at der kan flyttes statslige arbejdspladser væk fra København. Søfartsstyrelsen, Energistyrelsen og Vejdirektoratet har været nævnt som statslige arbejdspladser, der sagtens kan ligge andre steder end i København.
 
Skats Betalingscenter og Sikkerhedsstyrelsen er de statslige institutioner, der inden for de seneste år er flyttet. Skat flyttede sin afdeling til Ringkøbing, mens Sikkerhedsstyrelsen nu har sæde i Esbjerg. Begge steder kalder man i dag udflytningen for en succes, men begge steder erkender man også, at det kræver meget fodarbejde, for starten er ikke let.
 
Som medarbejder er det nemlig et hårdt slag at få at vide, at ens arbejdsplads rykker til den anden ende af landet. Det er ens eksistensgrundlag, venskabskreds og børnenes skolegang, der er på spil.
 
- Man er nødt til at holde en masse fælles og individuelle møder. Man skal forklare, hvad man kan gøre, hvis de flytter med, men samtidig sørge for at hjælpe på alle måder, hvis man ikke tager med. Da vi flyttede, brugte vi de medarbejdere, der ikke ønskede at flytte med, til oplæring af de nye medarbejdere, siger vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen Carsten Søring.

40 millioner kroner i flyttepenge.

Efter en turbulent start på flytningen kalder chef for Betalingscentret i Ringkøbing John Ladefoged nu processen for en succes. Mange var chokerede over beskeden over, at de skulle flytte til Ringkøbing, og mange ville ikke med.
 
- Man skal være forberedt på modstand, for man hører kun fra dem, der mister jobbet. Man kender jo ikke dem, der får et nyt job, så der kommer ikke modargumenter, siger John Ladefoged.
 
Trods noget modstand ved udflytning har Skat efterfølgende haft let ved at skaffe den nødvendige arbejdskraft.
 
- Vi har ingen problemer med at tiltrække arbejdskraft, og vi modtager jævnligt uopfordrede ansøgninger, siger John Ladefoged.
 
Han mener, at der er to hovedårsager til, at det var muligt at flytte Betalingscentret. For det første er der tale om en offentlig arbejdsplads, der ikke er i direkte kontakt med kunder. For det andet er der meget få akademikere på arbejdspladsen.
 
- Langt hovedparten af vores ansatte er kontorassistenter. Det er en klar fordel, hvis medarbejderne kan uddanne sig i nærheden, siger John Ladefoged.
 
Sikkerhedsstyrelsen har omvendt mange akademikere ansat. 60 ud af 100 ansatte har en videregående uddannelse. Ifølge Carsten Søring tiltrækker styrelsen medarbejdere fra hele Sønderjylland og helt til Kolding.
 
- Den frygt, vi havde i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, er ikke blevet realiseret. Det har været sporadisk i forhold til ingeniører, men ellers har vi ikke haft problemer med at få akademikere, siger Carsten Søring.
 
Selv om Sikkerhedsstyrelsen kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft, påvirker placeringen i Esbjerg dog nogle ting i hverdagen.
 
- Vi er meget i København for at holde møder. Man kan holde nogle møder via video, men ofte er det bedst at sidde i samme lokale, siger Carsten Søring.
 
Fra Skat i Ringkøbing lyder det også, at lokalbefolkningen ændrer syn på statslige arbejdspladser jo længere væk man kommer fra København.
 
- Der er meget attraktivt at få et statsligt job i et yderområde, for der er ikke de samme muligheder for få et godt statsligt job. Hvis jobbet er placeret i en stor by, så springer folk lettere, siger John Ladefoged.