Kan afgøre din sag med ulovlige metoder

Myndighederne kan afgøre sager om enkeltpersoner på grundlag af oplysninger, som er fremskaffet ved hjælp af ulovlige metoder.

Den opsigtsvækkende afgørelse er den sociale ankestyrelse kommet med i en sag om erstatning for en arbejdsskade.

I en såkaldt principafgørelse hedder det, at en myndighed har ret og pligt til at bruge oplysninger, som har betydning for afgørelsen i sagen.

Dette gælder selv om oplysningerne eventuelt er tilvejebragt på en retsstridig måde.

- Dette åbner en ladeport for, at myndighederne frit kan bruge overvågning og anonyme kilder i deres sagsbehandling, siger advokat Rikke Omme, Esbjerg.

Hun fører en erstatningssag for specialarbejder Michael Schlie, der i 2007 blev offer for en arbejdsulykke. Han fik en port på 250 kilo i hovedet.

Arbejdsskadestyrelsen tilkendte ham en million-erstatning, men forsikringsselskabet Topdanmark nægtede at udbetale pengene.

Afgørelse omstødt

Forsikringsselskabet fik Michael Schlie overvåget med skjult kamera, når han slog græs, cyklede, var på indkøbstur og i motionscentret.

Selskabet konkluderede, at specialarbejderen ikke var syg nok til at få erstatningen.

Arbejdsskadestyrelsen ønskede ikke at tage stilling til "bevismaterialet" fra Topdanmark, da styrelsen ikke vidste, om materialet var blevet fremskaffet på lovlig måde.

Den afgørelse har Ankestyrelsen omstødt totalt.

Styrelsen fastslår:

Myndigheder har en pligt til at sikre sig, at de er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse i sagen, og at disse oplysninger er korrekte.

Oplysningspligten betyder, at en myndighed har ret og pligt til at bruge oplysninger, som har betydning for afgørelsen i sagen.

Dette gælder selv om oplysningerne eventuelt er tilvejebragt på en retsstridig måde.

Myndigheden skal partshøre over videooptagelser efter samme regler som ved andre typer af oplysninger.

Det vil sige, at ofret skal have mulighed for at kommentere de oplysninger, som er kommet frem på den ene eller anden måde.

Mister erstatning

Ankestyrelsen giver forsikringsselskabet ret i, at Michael Schlie ikke skal have den oprindelige erstatning.

Godtgørelsen for varigt mén nedsættes fra 15 til 10 procent.

Erstatningen for tabt arbejdsevne nedsættes fra 65 til 35 procent.

Advokat Rikke Omme mener ikke, at videobillederne beviser, at talrige speciallæge-erklæringer med en pennestrøg kan tilsidesættes.

- Som følge af denne afgørelse vil vi få endnu mere overvågning af borgerne i fremtiden. Det er meget uheldigt, fastslår hun.

Advokaten mener, at sagen bør afprøves af en domstol, men det er ikke givet, at hendes klient har kræfter til langvarige retssager.

Se den fulde afgørelse fra Ankestyrelsen.

Følg debatten på Facebook: Skal myndighederne afgøre personsager på grundlag af oplysninger, der er fremskaffet med ulovlige metoder?

Se mere i TV SYDs 19.30-udsendelse.