Kendt skyldig i Skodborg-drab

Vestre Landsret finder også den 41-årige Linda Nielsen skyldig i drabet på hendes eks-kæreste i Skodborg for halvandet år siden. Senere i dag afgør retten strafudmålingen.

Linda Nielsen ankede på stedet dommen på 13 års fængsel, som hun fik i januar. Hun blev dømt for et bestialsk drab på Jørn Brøgger Lund i hans hjem i Skodborg.

I landsretten i Esbjerg har anklageren procederet for at straffen skal skærpes til 14 års fængsel, mens forsvareren ønsker straffen nedsat med et år.