Klar Esbjerg-sejr i lokalopgør

Esbjerg vandt sikkert 4-1 over SønderjyskE i søndagens superligaopgør på Blue Water Arena i Esbjerg.

Dermed lykkedes det de blå-hvide at bryde den kedelige stime med syv nederlag i træk til SønderjyskE.

I søndagens opgør var hjemmeholdet klart bedst, og der var aldrig tvivl om udfaldet af kampen.

EfB scorede allerede i det 9. minut - og det blev 2-0 inden pausen. Og det blev både 3-0 og 4-0 inden det lykkedes sønderjyderne at pynte på resultatet på et straffespark i overtiden.

 

Kampfakta:


Esbjerg-SønderjyskE 4-1 (2-0).
1-0 Hans Henrik Andreasen (9. minut). 2-0 Hans Henrik Andreasen (44.minut/str.). 3-0 Jesper Rasmussen (52. minut). 4-0 Jakob Ankersen (73. minut).
4-1 Henrik Hansen (90. minut/str.).
Tilskuere: 7.741.
Med sejren er EfB nu nummer to i ligaen.