Krolf er rasende populært

Krolf er rasende populært og er blevet kaldt den hurtigst voksende senioridræt. I Øster Vedsted ved Ribe har de netop indviet deres nye krolfbane

Krolf er for alvor slået igennem i den danske foreningsverden, hvor flere organisationer har den specielle blanding af golf og kroket på programmet.

Dansk Arbejder Idrætsforbund er eksempelvis gået fra en lille håndfuld foreninger, som dyrkede sporten i 2009 til her i 2015 at have 144 krolf-foreninger. 

Krolf har været den hurtigst voksende fritidsaktivitet i Danmark i flere år og er populær fordi den blander socialt samvær, fyskisk aktivitet og konkurence - og det er især folk over 60 år der dyrker krolf.

For en måned siden blev DM i krolf holdt i Skanderborg med 90 deltagere  og måske drømmer de nye spillere i Øster Vedsted om at deltage næste år - ihvertfald har de nu banen at øve på.

Se mere i Nyhederne 19.30. Naboer besøger Øster Vedsted klokken 14, 19.55 og 22.35.