TV der bevæger dig

Kun få spritbilister til tulipanfest

Syd- og Sønderjyllands politi gennemførte flere spiritus- og narkokontroller under den netop overståede tulipanfest i Ribe. Kun få blev taget for spritkørsel.

Politiet nappede fire spiritusbilister i forbindelse Tulipanfesten i Ribe.

Resultatet af razziaerne blev, at fire bilister blev taget for spritkørsel.
En enkelt, der tidligere havde kørt spirituskørsel, fik for anden gang beslaglagt sin bil efter at have kørt spirituskørsel.

Under kontrollen blev ca. 100 personer noteret for forskellige andre overtrædelser, primært manglende brug af sikkerhedssele.

En enkelt bilist blev sigtet for at køre 86 km/t. i byen, hvilket medførte en betinget frakendelse af kørekortet samt en bøde på 4000 kr.