Kvindelig cyklist ramt af lastvogn

En kvindelig cyklist er svært tilskadekommen, efter hun her til formiddag er blevet ramt af en lastvogn i Esbjerg.

En lastvogn har ramt en 24-årig kvindelig cyklist fra Esbjerg i krydset Kvaglundvej/Spangsbjerg Møllevej i Esbjerg i forbindelse med et højresving.

- Kvinden er svært tilskadekommen, og vi rekvirerede en helikopter, som har fløjet kvinden direkte til Odense Universitetshospital, siger Ole Aamann, der er vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD. Han understreger, at kvinden er i live.

Der er også tilkaldt en ambulance til føreren af lastvognen, da han er meget chokeret efter uheldet.

Politiet har undersøgt ulykkesstedet, og de er derfor kommet nærmere årsagen til ulykken.

- Lastvognen og cyklisten kommer begge kørende i østgående retning. Lastvognen kører så ind foran hende, og hun ryger ind under lastvognen, siger Ole Aamann.

Kvaglundvej var spærret mellem Spangsbjerg Møllevej og Vibevej som følge af uheldet. Der burde dog være åbnet igen nu.

Politiet oplyser kl. 13, at der ikke er noget nyt om kvindens tilstand.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.