TV der bevæger dig

Kvindelig spøgelsesbilist fængslet - skal være på psykiatrisk hospital

En 61-årig kvinde fra Christiansfeld blev lørdag eftermiddag fremstillet in absentia og varetægtsfængslet i 16 dage, hvilket betyder, at hun foreløbig skal være anbragt på psykiatrisk hospital.

Det var i rundkørslen ved Gammelby Ringvej i Esbjerg at den dramatiske køretur sluttede i et vejtræ.

En 61-årig kvinde fra Christiansfeld skabte fredag aften stor ravage og mange farlige situationer på motorvejen mellem Brørup og Esbjerg.

Hun blev blev lørdag eftermiddag fremstillet in absentia og varetægtsfængslet i 16 dage, hvilket betyder, at hun foreløbig skal være anbragt på psykiatrisk hospital.

- Lægerne vurderede, at kvinden ikke var i stand til at møde op i retten. Derfor har vi heller ikke fået nogen forklaring om, hvad der er baggrunden for hendes dramatiske køretur på motorvejen fredag aften, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD efter grundlovsforhøret ved Retten i Esbjerg..

Klokken 21.17 fik Syd- og Sønderjyllands Politi den første henvendelse fra en forskrækket bilist på motorvejen ved Esbjerg om en spøgelsesbilist, der kørte meget stærkt og forsøge at påkøre andre bilister.

Læs også 61-årig kvindelig spøgelsesbilist i amok-kørsel på motorvej

I de næste 14 minutter strømmede det ind med anmeldelser om en Ford Fiesta, der i høj fart kørte mod Esbjerg i de spor, som fører mod Kolding. 

Politiet lavede fredag aften en forsætlig påkørsel for at stoppe en kvindelig spørgelvsesbilist på E20. Foto: Michael Nielsen, TV SYD

Klokken 21.34 sluttede amok-kørslen i et træ efter, at spøgelsesbilisten havde været årsag til mindst to uheld og forsøgt at påkøre en af politiets patruljevogne. Heller ikke søm-måtter kunne standse kvindens vilde kørsel. Selv efter at en politi-bil havde vædret Fiestaen, fik kvinden gang i bilen igen og kørte gennem en rundkørsel med omkring 150 kilometer i timen og kørte ind i et træ. 

01:18

Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ivan Gohr Jensen kommenterer på fredagens spøgelsesbilist.

Luk video

Hun er sigtet for med sin kørsel at bringe andres liv og førlighed i fare.