Lavvande driller igen færgeafgange

Lavvande driller igen Fanøfærgen. Man skal forvente aflysninger i aften.

Østenvinden generer igen færgetrafikken torsdag aften.  

På grund af forventet lavvande igen i aften, skal man forvente aflysninger med bilfærgerne Menja og Fenja, oplyser rederiet Færgen. 

Det gælder for de afgange, der ligger i tidsrummet 17.10 fra Esbjerg og 21.30 fra Fanø. I stedet for vil passagerfærgen Sønderho sejle i det omfang, det er muligt. 

Færgen forventes tidligst at sejle fra Esbjerg torsdag 22.50 og fra Fanø 23.10.

Vejret kan også påvirke færgetrafikken fredag morgen. Hold dig opdateret på Færgen.dk.