Lockout får job-konsekvenser

Lockouten af lærere får nu konsekvenser i andre dele af samfundet end undervisnings-sektoren. I Esbjerg kan en række kursister se et job i offshorebranchen forsvinde i kølvandet på lockouten af de statsansatte lærere på AMU Center Vest.

Det fortæller P4 Esbjerg.

De 19 kursister manglede bare de sidste to dage af det kursus, der er adgangsbillet og påkrævet for at få job som overfladebehandler på blandt andet opbygningen af Horns Rev.

På AMU Center Vest ærger direktøren sig også.

- De er virkelig kommet i klemme i lockouten. For selvom de 19 gutter kun mangler to dages undervisning, så er de obligatoriske, og vi har først ledige pladser igen efter sommerferien, siger AMU direktør Torben Pedersen.

Ingen skolemælk

Under lockouten er ordningen med skolemælk også suspenderet, da skolerne dels ikke har personale til at håndtere uddelingen af mælk og dels er mange af børnene jo heller på skolerne i disse dage.

Derfor har Arla søndag, mandag og tirsdag sendt fem chauffører, der er tilnyttet mejeriets terminal i Christiansfeld, hjem, da den skolemælk, de normalt transporterer, er blevet aflyst af Mejeriforeningen under lockouten.

- Vi har dog i mellemtiden fundet andet arbejde til dem, så de fra onsdag atter indgår i Arlas øvrige transportopgaver, oplyser Arla pressechef til Theis Brøgger til TV SYD.

SE MERE I TV SYD kl. 19,30

Kender du eksempler på folk, der risikerer at miste deres job som følge af lockouten?

Del dine erfaringer på www.facebook.com/tvsydS