TV der bevæger dig

Målmand skifter til Ribe-Esbjerg og afløses af Sønderjyske-keeper

Ribe-Esbjerg HH henter målmand i HC Midtjylland. Efter sommerferien er 31-årige Tim Winkler på plads i målet i hjembyen Esbjerg.

Efter sommerferien er 31-årige Tim Winkler på plads i målet i hjembyen Esbjerg. Foto: Claus Fisker, Scanpix

Tim Winkler, 31 år, har indgået en tre-årig kontrakt med Ribe-Esbjerg HH  fra den kommende sæson.

- Vi er glade og stolte over, at det er lykkedes at få en Esbjerg-dreng tilbage i folden, siger sportschef og cheftræner Claus Uhrenholt om Tim Winkler, der er fra Esbjerg og stadig bor her.

- Det er en målmand med stor erfaring på den nationale scene i Skjern Håndbold og HC Midtjylland. Begge steder har Tim Winkler spillet som førstemålmand, og han har masser af international erfaring fra kampe i Europa Cup for både Skjern og Midtjylland, ligesom han har været på ungdomslandsholdet, siger Ribe-Esbjergs sportschef og cheftræner Claus Uhrenholt i en pressemeddelelse.

Snart 41-årige Søren Haagen har kontraktudløb til sommer, og hvad der i øvrigt skal ske på målmandsområdet er endnu ikke afgjort.

- Det afhænger af, hvordan det går med Jonas Hansen efter hjernerystelsen. Vi er i dialog med begge målmænd, siger Claus Uhrenholt.

Det bliver den 33-årige Sønderjyske-keeper Anders Petersen, der afløser Tim Winkler i HC Midtjylland.  Han har spillet i KIF Kolding, Team Tvis Holstebro og er i øjeblikket i Sønderjyske. Derudover har han ligeledes tidligere spillet Champions League håndbold samt 24 A-landskampe. Sønderjyske meldte kort før jul, at de ikke ville forlænge aftalen med Anders Petersen, der nu rykker til Herning fra 1. juli  på en to årig aftale. 

 

 

 

Mere sport