Mand fængslet for at have taget kvælertag på kæresten

Et formodet drabsforsøg er indtil videre endt med 14 dages varetægtsfængsling for en 42-årig mand fra Esbjerg.

En 42-årig mand er ved Retten i Esbjerg blevet idømt 14 dages fængsel for at have taget kvælertag på sin jævnalderende kæreste. Fængslingen blev ikke kæret. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Overfaldet fandt sted lørdag omkring klokken 14.30 i Daddellunden i den østlige del af Esbjerg, hvor manden i forbindelse med uoverensstemmelser endte med at tage kvælertag på sin kæreste.

Der er ikke oplysninger om motivet til overfaldet på kvinden. De to bor ikke sammen, men de er kærester.