Det skal være skidt, før det bliver godt.
Ordsproget passer fint på store dele af Mandø. Landbrugsjordene synes at være offer for noget, der allermest ligner vandalisme.
Gravemaskiner pløjer sig ubarmhjertigt ind i øens landskab. Sætter skovlen ned i jorden som blotlægges som et stort, åbent sår.
I forvejen er Mandø en god fugleø, men med de her tiltag bliver det meget, meget bedre.
Grøfter som lange søer
Men der er en mening med "galskaben".
For maskinerne laver flade og brede grøfter med lukkede ender.
- På den måde får vi små områder, hvor engfuglene og deres kyllinger let kan komme til at finde føde i modsætning til de nuværende grøfter som en små, stejle og tilgroede i tagrør, siger naturkonsulent ved Nationalpark Vadehavet John Frikke og fortsætter:
- Det er især vigtigt om foråret, når engfuglene kommer til Mandø og skal etablere sig og har brug for føde - og for at ræven eller kragerne ikke overfalder dem.
I mange år har landmand Niels Christian Hjorth Nielsen drænet jorden, som landmænd gør for at få en landbrugsmæssigt bedre jord. Nu gør man det modsatte. Hæver vandstanden. For engfuglenes skyld.
- I forvejen er Mandø en god fugleø, men med de her tiltag bliver det meget, meget bedre, siger naturkonsulent John Frikke.
Fra skepsis til glæde
Det nye Mandø med 170 hektar naturområde skyldes især Den Danske Naturfond, der har opkøbt størstedelen. Men projektet sker i samarbejde med Mandø Fællesråd, private lodsejere på Mandø, Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune.
Tilbage i 2017-18 var de få landmænd på øen - i dag er der kun to tilbage - ikke meget for naturprojektet, men en jordfordeling har ændret deres skepsis. Landmand Niels Christian Hjorth Nielsen har indgået i flere byttehandler. Han har fået sin jord samlet mere omkring sin gård og har til gengæld afgivet jord til naturområdet.
- Det er jeg rigtig glad for. Det har betydet en bedre drift. Men det er også min holdning, at vi landmænd må følge med i de omstillinger, der kommer, siger han.
Med naturprojektet følger der formentlig endnu flere turister til den lille vadehavsø med 35 fastboende indbyggere og understreger den moderne udvikling fra landbrug til turisme.
Men formanden for Mandø Fællesråd, Claus Christensen, glæder sig over, at fuglene især er interessante for ornitologer og naturelskere om foråret og efteråret. Altså i "skulder-sæsonerne".
- De er gode turister, fordi de ofte bliver på øen et par dage eller mere, og det betyder jo overnatninger og bespisning af dem, så det betyder da noget økonomisk for Mandø, siger han.
Kom hid, kære viber
Godt ser det ikke ud nu med de spor, maskinerne trækker efter sig. Men naturkonsulent John Frikke beroliger:
- Om et år vil man ikke kunne se, at de tunge maskiner her har moslet rundt i området.
Og så vil viben formentlig blive en af de fuglearter, der med glæde vil gæste øen. Den har nemlig lidt under stor tilbagegang.
Læs om projektet her.
