Fra den 23. maj og cirka tre uger frem skal den slidte asfalt på Esbjergmotorvejen ved Korskroen udskiftes.
Arbejdet finder sted i begge retninger mellem frakørselsrampe 72 Bramming og frakørselsrampe 75 Esbjerg N.
Arbejdet starter med, at den gamle belægning affræses. Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig udlægges der ny belægning, og til slut påføres der striber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Arbejdet vil blive udført som aften- og natarbejde mellem klokken 17.00 – 07.00 dog først fra kl. 20.00 på rejsedage op mod helligdage. Udenfor arbejdsperioderne vil alle spor være åbne for normal trafik.
Sådan mærker trafikanterne vejarbejdet