Midnats-røver slog til mod Esbjerg-hotel og truede med kniv

Fredag var kun tre minutter gammel, da en røver trængte ind i receptionen på Cabinn Hotel i Skolegade i Esbjerg og med en kniv truede en af hotellets ansatte til at udlevere et mindre kontantbeløb.

Røveren  flygtede til fods ned mod Banegårdspladsen, hvor politiet mener, at han muligvis har taget en taxa.

- Vi har kontakt til Esbjerg Taxa for at få kontakt til den chauffør, der muligvis har kørt med røveren, siger vagtchef Mads Leervad Dammark fra Syd og Sønderjyllands Politi til TV SYD fredag morgen. 

Røveriet blev optaget af hotellets videokamera.

- Her kan vi se, at manden var iført en mørk Canada Goose jakke og bar en mørk Flexit kasket. Han er omkring 175 cm. høj og dansk, siger vagtchef Mads Leervad Dammark.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.