Millioner skal forvandle boligkvarter i Esbjerg

Ungdomsbo investerer stort millionbeløb, der skal forvandle Stengårdsvej til et mere attraktivt boligkvarter.

En samlet investering på godt 400 millioner kroner bliver nu brugt til at ombygge dele af Stengårdsvej i Esbjerg.

Ombygningen omfatter både udeområderne og lejlighederne. Det skriver JydskeVestkysten søndag.

Beboerne i kvarteret har netop sagt ja til forvandlingen og det betyder, at ombygningen formentlig går i gang i 2016.

Ungdomsbo har allerede fået 47 millioner kroner fra infrastrukturpuljen og så kommer der 336 millioner kroner, der lånes i Landsbyggefonden.