Morten fik nok af butiksdød: Nu har han opbakning fra 2.400

På kun tre uger har facebookgruppen "Jeg støtter butikkerne i Esbjerg" fået 2.400 følgere - og har sat gang i debatten om butikslivet - og frygtet butiksdød i byen.

Morten Nissen er ikke en træt mand. Slet ikke. Men han er træt af at se, at internethandlen breder sig - og at konsekvensen er lukkede butikker.

Alene på et kort stykke af gågaden i Esbjerg er 15 butikker enten lukkede eller har selv bekendtgjort, at butikken lukker og slukker.

- Nu skal man ikke komme med dommedagsprofetier, men det er da klart, at lukker stadig flere butikker, så får vi jo til sidst en by, som ikke er attraktiv at besøge eller at bo i, siger Morten Nissen.   

- Selvfølgelig er det okay at handle på nettet, men køb mindre dér og mere i butikkerne, opfodrer Morten Nissen.  
- Selvfølgelig er det okay at handle på nettet, men køb mindre dér og mere i butikkerne, opfodrer Morten Nissen.  
Foto: Finn Grahndin

Han har derfor startet en facebookgruppe. På blot tre uger er antallet af følgere oppe på 2.400. Et udtryk for, at mange borgere er lige så bekymrede for udviklingen som Morten Nissen. 

- I gruppen opfordres folk til at skrive om deres positive oplevelser i byens forretninger. Måske har de fået en ekstra god service. Det har også vist sig, at folk simpelthen ikke kender de muligheder og de mange butikker, vi faktisk har i byen, siger han. 

quote

Se det her, det er da en tråd, man bliver glad af. At man hjælper hinanden til gode AHA-oplevelser om, hvad vores by har at byde på. 

Anina Reffs Hofland, følger på "Jeg støtter butikkerne i Esbjerg"

Køb på internettet stiger: 

  • I 2017 udgjorde E-handlen i Danmark 123 milliarder kroner - den steg i 2018 til 144 milliarder kroner. 
  • I 2017 udgjorde E-handlen 11 procent af det samlede detailsalg. I 2018 var det tal steget til  17 procent. 

Kilde: Dansk Erhverv   

Nærmest eksploderet

I Cityforeningen følges udviklingen nøje. Brigitta Christensen, marketingschef, siger:

- E-handelen har jo været i vækst i en række år nu, men det seneste års tid er den nærmest eksploderet.

I Cityforeningen vil man nu sammen med Ugeavisen Esbjerg sætte fokus på butikkernes mange udfordringer. Blandt andet med E-handelen.  

Cityforeningen i Esbjerg vil nu sammen med Ugeavisen Esbjerg tage initiativ til at sætte fokus på butikslivet.
Cityforeningen i Esbjerg vil nu sammen med Ugeavisen Esbjerg tage initiativ til at sætte fokus på butikslivet.
Foto: Finn Grahndin

Frem- og tilbagegang:  

Disse brancher får færre fysiske butikker:

  • Elektronik
  • Legetøj
  • Sport
  • Sko 
  • Tøj
  • Foto
  • Bøger 

Disse brancher får flere fysiske butikker: 

  • Cafeer og restauranter
  • Mad og fødevarer 
  • Fritid 
  • Klima/genbrug
  • Underholdning 

 

Supergodt initiativ

Butikschef i Cross Eyes, Vibeke Skytte Hansen, er begejstret for Morten Nissens initiativ. Hun savner mere liv og mere hygge for kunderne.  

- Vi skal have gang i det hele. For jo mere hyggeligt, folk synes her er, desto flere penge bruger de. Og jo flere penge butikkerne får, desto flere hyggelige arrangementer og events kan forretningerne lave, siger hun.   

Butikschef i Cross Eyes, Vibeke Skytte Hansen: - Vi skal da ud og mærke byen fremfor at sidde derhjemme og købe vores ting.
Butikschef i Cross Eyes, Vibeke Skytte Hansen: - Vi skal da ud og mærke byen fremfor at sidde derhjemme og købe vores ting.
Foto: Finn Grahndin

Kombination af webshop og fysisk butik 

I Eventyrsport er butikschef Sidsel Thomsen også begejstret for ideen med "Jeg støtter butikkerne i Esbjerg".

- Det er rigtig fint, at man i gruppen anbefaler butikker med god service til hinanden, siger hun.   

Sidsel Thomsen er dog mere skeptisk overfor muligheden for at få forbrugerne til at købe mindre på nettet. Eventyrsport har både en fysisk butik og en web-shop.

- Det betyder, at vi får kunder, der er blevet inspireret på for eksempel vores hjemmeside og kommer ind i butikken for at få noget vejledning. Eller de kommer ind og får deres ønskede vare med det samme, fortæller hun. 

Men som i mange andre butikker oplever hun også kunder, der vil have vejledning, men som formentlig køber varen på nettet et helt andet sted. Måske i udlandet. 

Debatten på den her facebookgruppe er i fuld gang.
Debatten på den her facebookgruppe er i fuld gang.