Mystik om ny brand i Esbjerg

Søndag var der igen en mindre brand i en beboelsesejendom i den østlige del af Esbjerg.

Politiet undersøger om branden er påsat, og om den kan sættes i forbindelse med tre andre mindre brande i beboelsesejendomme i Esbjerg i den senere tid.

Branden søndag opstod i en kælder Hans Tausens Vej.

- Vi er opmærksomme på, at der kan være en sammenhæng, men vi har endnu ikke nogen grund til at sige, at branden var påsat, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til jv.dk.

Ifølge politiet har der "været nogen røgudvikling" - men ingen er kommet til skade, og ilden var hurtigt slukket.