Nabohjælpen skaber tryghed i villakvarteret

Nina Schmidt Sørensen fra Esbjerg har i to år været med i Nabohjælp-ordningen og hun er rigtig glad for at være med.

Hun sørger for, at skraldespanden hos naboen den bliver tømt, hun sørger for tømme postkassen og så holder hun øje med hvem, der færdes i villakvarteret, hvor hun bor. Nina Schmidt Sørensen tilmeldte sig Nabohjælp for 2 år siden og det har været med til at give hende en stor tryghed.

-Vi har også alarm, men vi synes, at nabohjælpen den giver en helt anden tryghed,  for hvis alarmen den går, så er der måske ikke nogen, der lige hører den, men det der med at nogen hele tiden holder og passer på, det giver tryghed, siger Nina Schmidt Sørensen til TV SYD.

Alene i Esbjerg Kommune er der i 2015 kommet 1239 nye nabohjælpere til og det betyder, at 3705 esbjergensere lige nu er med i ordningen.