Natlige rambuk-tyve pelser butik i Esbjerg

Udenlandsk talende rambuk-tyve slap natten til torsdag væk med et ukendt antal pelse ved et voldsomt indbrud.

Politiet blev alarmeret kl. 03,23, da en ældre brunlig Mercedes med stor kraft bakkede ind i forretningen Skind og Pels i Torvegade i Esbjerg.

I stor hast samlede tyvene et endnu ukendt antal pelse sammen og forsvandt i den bil, som de netop havde brugt som rambuk.

- Vidner hørte, at tyvene talte udenlandsk - formentlig et østeuropæisk sprog. Ellers er sporene sparsomme, siger vagtchef Kjeld Jørgensen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD torsdag morgen.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.