Nedlagt seminarium bliver kulturhus

Undervisning og læring bliver fortsat det vigtigste på Ribe Seminarium efter, at Esbjerg Byråd har besluttet at samle en række institutioner i bygningerne.

Venstre, socialdemokraterne, SF, konservative har sammen med løsgængeren Jørgen Ahlquist vedtaget at seminariet skal huse en række skoler, Ribes bibliotek og Byhistorisk Arkiv. Samtidig har parterne forpligtet sig til at modernisere Valdemarskolen.

Kulturhus

Ribe nye kulturhus er resultatet af mange overvejelserne og input fra et konsulentfirma.

- Vi har fundet en rigtig god løsning, så vi får anvendt undervisningslokalerne bedst muligt. Og samtidig kan vi udnytte de synergieffekter, der opstår ved at forskellige skoler, biblioteket og Byhistorisk Arkiv placeres tæt på hinanden. En nyskabelse er, at seminariet fremover skal huse en længe ønsket Fritids- og Ungdomsklub for Ribe midtby, siger Johnny Søtrup (V), borgmester i Esbjerg Kommune.

Bygning til salg

Ribe Seminarium blev nedlagt i 2009.

Når bibliotek og ungdomsskole er flyttet ind, sælges bygninger og lokaler på Giørtz Plads og i Hundegade 4.