Noa har lagt til

På havnen i Esbjerg ligger lidt af et særsyn. Noas ark har lagt til i byen. Om bord finder man Europas første skibsmuseum om biblen.

Ifølge det gamle testamente byggede Noa arken efter Gud befalede det inden syndfloden ramte jorden. Nu er arken så landet i Esbjerg.

Arken er blevet repareret på styrbordssiden efter et skib påsejlede arken under turen i Norge.
Arken er blevet repareret på styrbordssiden efter et skib påsejlede arken under turen i Norge.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Arken er bygget af hollandske Aad Peters, som ønskede at lave Europas første skibsmuseum om bibelhistorier. Skibet har sejlet rundt i Norge i det seneste år.

Turen gennem norden har ikke været uden udfordringer for træskibet. Den 10. juni i Oslo stødte et skib ind i arken og efterlod et to etagers stort hul i skroget. Skaderne blev dog hurtigt udbedret med nyt treæ.

Besætningen fortæller i spøg på deres hjemmeside om hvordan en af elefanterne om bord ikke kunne vente med at gå fra borde, og tog turen igennem skibet side.

Benjamin og Vera Nødskouv Christensen fra Esbjerg er glade for deres besøg på arken.

Om bord på arken er der forskellige udstillinger, et teater, en legeplads og en restaurant.

Det store træskib er 70 meter langt, 10 meter bredt og bliver liggende i Esbjerg i tre-fire uger inden det sejler hjem mod Holland.

Indgangen til Noas ark.
Indgangen til Noas ark.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD