Noahs Ark skal blive i havnen

En strid om en værftsregning tvinger et flydende bibelmuseum til kajkanten i Esbjerg Havn.

Det flydende bibelmuseum, Noas Ark, fik tirsdag forbud mod at forlade sin plads vej kajkanten i Esbjerg Havn, så længe arkens hollandske ejer ikke har betalt en to år gammel regning på en halv million kroner til et skibsværft i Svendborg. Det oplyser JyskeVestkysten.

Sammen med politiet gik folk fra Fogedretten i Esbjerg tirsdag ombord på arken og foretog en såkaldt arrest, som betyder, at den 7o meter lange og fire meter høje ombyggede pram har forbud mod at forlade havnen, før der er stillet sikkerhed for værftets krav.  

Noahs Ark er et flydende museum med bibelske fortællinger. Det må fortsat holde åbent for publikum. 

Noahs Ark må ikke forlade Esbjerg Havn før en regning til et skibsværft er betalt.
Noahs Ark må ikke forlade Esbjerg Havn før en regning til et skibsværft er betalt.